FORENINGEN BORNHOLM
Bevar Bornholm
  • Nyheder
  • Om os
    • Vedtægter
    • Bestyrelsen
    • Møder >
      • Generalforsamlinger >
        • 2010
        • 2011
        • 2012
        • 2013
        • 2014
        • 2015
  • Bliv medlem
  • Foreningens historie - glimt
    • Bornholms bør bevares 1906 >
      • Postkort 1906
    • Vedtægt 1906
    • Nationalforeningen Bornholm
    • Vedtægt 1963
    • 100 års jubilæum 2006
    • Gode gerninger i 100 år
    • "HV" - tidligere formand
    • Møllerne
  • Vores ejendomme
    • Madsebakke >
      • Ekskursion 17.5.2014
  • Møllerne
    • Vang vandmølle
    • Egeby stubmølle
    • Melsted mølle
    • Slusegård
    • Dansk Mølledag >
      • 2014
      • 2015
  • Svartingedalen
    • Ødelæggende hugst
  • Arrangementer
    • Pinsetur 2012
    • Bornholmsk cement 26.10.2013
    • Foredrag i København 18.1.2014
    • Bornholm - set fra luften 5.3.2014
    • Forårstur til Mølledalen 27.4.14
    • Madseløkke 17.5.2014
    • I fotograf V. Myhres fodspor 23.8.2014
    • Dueoddes Kanoner 11.10.2014
    • Madsebakke 11.10.2014
  • Hammeren - Hammershus
    • Sænehus
    • Møllers Pensionat
    • Slotskroen
    • Kul til Stejlebjerg fyr
    • P. Hauberg >
      • Haubergs arkiv
    • Nyt besøgscenter 2013-2016
    • Besøgscenter 2017
    • Hammersholm >
      • Hammersholm -fredningen
      • Hammersholms historie
  • Bornholm - set fra luften
    • Det Kgl. Bibl.'s luftfotos
    • Luftfotos af Bornholm.
  • Kontakt
  • Helligdomfredningen

Postkort - 1906 -  af Svend Kramp


Nye oplysninger om historien kan dukke op ved rene tilfælde. Det skete da Erik Gornitzka, Nexø var i kontakt med en frimærkesamler i Jylland og dér fandt et gammelt tegnet postkort fra Bornholm, som han fik en digital kopi af og lagde på Facebook-gruppen ”Foreningen Bornholm”. Det viste sig at fortælle en helt ny side af foreningens start og bornholmeres syn på turismen. 

Picture
Postkortet viser en stejl klippekyst på Nordbornholm, hvor en gruppe mænd korporligt smider nogle andre mænd i havet, mens de råber hurra og svinger begejstret med hattene. En kanon skyder også en stor ørn med krone på, så fjerene flyver til alle sider, og øverst er to mænd ved at vælte og ødelægge en flagstang med et tysk flag. Tegningen er signeret af Carl Røgind 1906 og kortet er sendt fra Gudhjem til Fredericia 23.12.1906.  

Tegningen viser - lidt overdrevet - at bornholmerne smider tyskerne ud. Det sker under mottoet ”Bornholm bør bevares!”, der også var overskriften på den annonce i midten af november 1906, der indkaldte til den stiftende generalforsamling for Foreningen Bornholm den 24. november 1906 i Aakirkeby Forsamlingshus.

Så postkortet er en klar og meget aktuel kommentar til den stigende bornholmske protest mod tidens eksploderende tyske turisme på Nordbornholm i årene mellem ca. 1900 og 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. 

(red. -se HER).
(red. - Læs også en artikel af Bente Jensen - se side 39 - HER)

I 1905-06 var der endda planer om at bygge en tysk ferie- og hotelby ”Neu Berlin” på markerne mellem Hammershus og Hammersholm, og de første tre grunde var udstykket og een bebygget. Det førte til stiftelsen af Foreningen Bornholm, som ville redde udsigten til Hammershus og dermed blev Danmarks første forening med det formål at frede naturværdier – og dengang også forhindre salg af jord til udlændinge.    

Datidens tyske turisme er skildret på et andet tegnet postkort, som jeg senere har fået fra den jyske frimærkesamler. Det er sendt fra Allinge til Struer i sommeren 1907 og viser en masse mennesker, der har indtaget en bornholmsk klippeknude ved havet, mens de spiser, maler, klatrer, studerer fugle, snakker sammen, hviler sig eller kigger ud over havet, hvor der ligger en flåde af skibe med tyske flag. Dengang var der mange skibsruter mellem Tyskland og Bornholm, der sejlede med turister til de mange tyskejede hoteller. Over klippen står et stort skilt, der viser til et hotel, ”hvor man ikke snakker dansk”.  Det dominerende tyske sprog generede også bornholmerne, som følte at de blev presset ud af Nordbornholm.
Picture
Hvem var de to tegnere? ”Bornholm bør bevares” er som nævnt tegnet af Carl Røgind, der levede 1871-1933. Han var tegnelærer i København og samtidig en meget flittig og kendt humoristisk tegner, der lavede mange billedbøger, tegneserier – blandt andre ”Fyrtårnet og Bivognen” – satiriske tegninger til datidens blade og aviser, et utal af nissetegninger, bl.a. som klippeark,  og over 1000 postkort fra byer i hele landet, f.eks. jule- og nytårskort med nisser, også fra Rønne.

( red. Se flere postkort og omtale af Carl Røgind HER)

Det andet postkort er udgivet af Frits Sørensens Boghandel i Rønne og på forsiden har tegneren sat sin signatur: EK. Det tog lidt tid at finde ud af hvem det var, men jeg fik hjælp på biblioteket i Rønne, for et tegn magen til stod i ”Signaturbogen” fra 1962: Den bornholmske  maler Ernst Køie brugte det mærke ”under tiden på småting”- som altså dette postkort. Ernst Køie var født 1872 og opvokset på Bornholm, tog til København for at uddanne sig blandt andet på Kunstakademiet og deltog på kunstudstillinger. 1899 blev han ansat på Bing og Grøndahls porcelænsfabrik, fra 1904 til 07 på Den Kongelige Porcelænsfabrik. I den periode tegnede Køie også en serie postkort af danske nationaldragter, udgivet af Fritz Benzens forlag i København, i en helt anden stil end det satiriske kort fra Bornholm. Ernst Køie vendte tilbage til Bornholm 1914, hvor han var en af de fine bornholmermalere til sin død 1961.

Picture
Picture

Den slags tegnede postkort viser en helt ny side af den tids turisme på Bornholm og Foreningen Bornholm, for vi har ikke kendt til dem før, og det var et tilfælde, at de dukkede op på Bornholm, så de åbner muligheden for, at der er flere gemt i frimærkesamlinger og arkiver. Så vil Foreningen Bornholm meget gerne høre om dem.
Svend Kramp

Læs mere om tegnede postkort HER

Proudly powered by Weebly