Foreningen Bornholms formål:
Foreningens formål er at styrke og udbrede interessen for de naturskønne og historisk mindeværdige steder og bygninger på Bornholm, og arbejde for, at disse steder bliver bevaret, fredet og gjort almen-tilgængelige for publikum. Det gælder alle offentligt ejede og om muligt privat ejede steder.
Foreningen vil fremme formålet og vække interessen for dens opgaver ved foredrag, debat og ekskursioner og udbrede oplysning gennem egne skrifter, trykte og elektroniske medier.
Her skal nævnes nogle af Foreningens store og markante resultater gennem de første 100 år:
Foreningen vil fremme formålet og vække interessen for dens opgaver ved foredrag, debat og ekskursioner og udbrede oplysning gennem egne skrifter, trykte og elektroniske medier.
Her skal nævnes nogle af Foreningens store og markante resultater gennem de første 100 år:
- tilbagekøb fra udlændinge og servitutbelægning på hele forterrænet omkring Hammershus Ruiner,
- servitutbelægning på Hammersholms 200 tdl. store areal, - se servitut her.
- støtte til statens tilbagekøb af selve Hammerknuden, der også var kommet i udlændinges eje,
- opkøb, fredning og tilbagekøb fra udlændinge af store arealer omkring de naturskønne Helligdomsklipper (Bornholmerpladsen),
- servitutlægning på de naturskønne partier omkring Jons Kapel,
- fredning i 3 tempi af størstedelen af Paradisbakkerne med Helledsbakkerne og Klint,
- fredning af et naturskønt område ved Nørremark,
- støtte til fredningen af det store naturreservat i Ølene,
- opkøb, fredning og vedligeholdelse af Bornholms 3 sidste stubmøller, hvoraf den ved Svaneke i nyere tid for et symbolsk beløb er overdraget til Foreningen Svanekes Venner,
- opkøb, fredning og vedligeholdelse af Vang Vandmølle,
- opkøb af Nielsens Silderøgeri, Søndre Bæk 18 i Hasle for kr. 30.000 og fredning. Efter at Bornholm Museum med stor akkuratesse havde restaureret røgeriet, solgt til Hasle Kommune for kr. 3. Hasle Museumsrøgeri er nu et ”lokomotiv” blandt Hasles turistaktiviteter,
- økonomisk støtte til bevaring og vedligeholdelse af at antal af øens endnu bevarede hollandske møller,
- totalrestaurering af Egeby Stubmølle i årene 1987–99 for ca. kr. 1.250.000. Møllen er i dag fuldt funktionsdygtig.
- Har stillet Tejn Stubmølle til rådighed for Landbrugsmuseet Melstedgård, idet møllen i 2006 er flyttet fra Tejn til Melstedgård, Møllen kaldes nu Melsted Mølle eller Melstatrøntan.
- Fejrede 100 års jubilæet den 25. november 2006 med blandt udgivelse at et jubilæumsskrift på 160 sider.
- Fredning af Svartingedalen - 2012.
- I 2012 køb af 8 ha fredet areal ved Madsebakke med helleristninger.
Til Den Store Danske Encyklopædi har vores formand Svend Kramp skrevet denne artikel dec. 2013. Den vil senere , måske i beskåret udgave, blive bragt her under Foreningen Bornholm.
Foreningen Bornholm
Foreningen ”Bornholm” blev stiftet d. 24. november 1906 på et møde i Aakirkeby under overskriften ”Bornholm bør bevares!”. Dens formål var at vække, styrke og udbrede kendskabet til de naturskønne og historisk mindeværdige steder på Bornholm, at søge sådanne steder fredet, bevaret og gjort offentligt tilgængelige samt forhindre, at de kommer i udlændinges eje.
Baggrunden var flere år med stigende tysk indflydelse på Nordbornholm. På Hammerknuden var et enormt tysk ejet stenbrud, et stigende antal tyske turister holdt til langs den nordlige klippekyst i sommerhalvåret, flere tyskere var begyndt at opkøbe grunde – f.eks. Hotel Helligdommen ved Helligdomsklipperne og Klo’s Hotel i Sandvig, en gård i Sandvig blev købt og revet ned, og her opførtes det tyske kurhotel ”Strandschloss”. Tre grunde ved vejen nær Hammershus blev ligeledes solgte til tyskere. På den ene grund blev bygget et meget tyskinspireret hus ”Nirwana” , som skilte sig væsentligt ud fra øens øvrige bebyggelse. Flere af hotellerne havde tysk personale, så gæsterne fra Berlin kunne føle sig hjemme under deres ophold. Tysk var ved at blive hovedsprog i Allinge og Sandvig, så bornholmernes uvilje mod turisterne voksede. Den brød ud, da ”Berliner Lokal-Anzeiger” den 1. september 1906 bragte en tilsyneladende stilfærdig beretning om feriedagene på Bornholm. I artiklen blev nævnt, at tyskerne ville bygge et ”Neu Berlin” på jorderne ved Hammershus. Det blev dråben, som fik bægeret til at flyde over. Samtidig havde den unge forfatter Martin Andersen Nexø planer om at købe Slotslyngen syd for Hammershus, frede en strimmel langs kysten og bebygge resten med hoteller, kurbade, villaer mm. til den voksende turisme.
Alle de mange byggerier truede udsigten til Hammershus, som i mange år havde været under restaurering, ledet af inspektør ved Nationalmuseet Peter Hauberg. Det lykkedes ham at købe Slotslyngen for Nationalmuseet, og han satte sig for at forhindre de andre byggerier og er uden tvivl en af hovedkræfterne bag starten af Foreningen ”Bornholm”, som i øvrigt fik støtte fra mange lokale ledere og store dele af øen. Blandt andet var en del mennesker flygtet fra Sønderjylland efter nederlagene til Tyskland, og de frygtede nu en ny tysk overtagelse af dansk land. Så der var stor opbakning til den stiftende generalforsamling.
Den nystiftede forening startede med Haubergs hjælp en indsamling hovedsageligt blandt tidens spidser i København indenfor finans-, erhvervs- og kulturlivet til at købe de eftertragtede grunde nær Hammershus, Helligdomsklipperne og Jons Kapel, så de ikke kom på tyske hænder. Det lykkedes at indsamle 50.000 kr, som politikerne på Christiansborg havde lovet, at staten ville fordoble. Pengene blev brugt til at opkøbe eller frede området omkring Hammershus– kun ”Nirwana” lykkedes det ikke at opkøbe. Også grunden ved Hotel Helligdommen, som siden har heddet ”Bornholmer Pladsen”.
Peter Hauberg var også en af stifterne af en afdeling af foreningen i København i 1908, som nogle år senere fik navnet ”Nationalforeningen Bornholm” for at fremhæve de nationale værdier i hele arbejdet. Den blev nedlagt i 1963 ved en reorganisering af ”Foreningen Bornholm”.
På få år lykkedes det foreningen at opkøbe og frede en række værdifulde områder, så den er reelt landets ældste fredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening blev først dannet nogle år efter.
Foreningen Bornholm har siden købt flere fredede stubmøller og vandmøller og et af øens gamle silderøgerier, opkøbt naturskønne områder og gjort dem tilgængelige og anlagt flere vandrestier, stået for punktfredninger bl.a. af sten med helleristninger, ydet tilskud til bevaring af andre bygninger og områder og været aktiv på mange andre måder indenfor sit formål. Flere naturområder og bygninger er senere overdraget til det offentlige eller andre foreninger. I 1960-erne rejste foreningen en lokal sag om strandbeskyttelse for Folketinget, som førte til en generel beskyttelse af alle kyster i naturfredningsloven 1969. I 2012 overtog foreningen et stort fredet område ved helleristningsklippen Madsebakke ved Allinge, med en velvillig bevilling fra Sparekassen Bornholms Fond. Foreningen har stadig mange opgaver at arbejde med ud fra dens formål.
Det oprindelige mål med Foreningen Bornholm: At friholde området ved Hammershus for bebyggelse, bliver opfyldt ved Naturstyrelsens byggeri af et besøgscenter ved Hammershus, der skal stå færdigt i 2016.
Svend Kramp
Formand
Kilder:
Jensen, Bente: Hammershus Slotsruin mellem nationalt monument og turistseværdighed – 1896-1907. Fortid og nutid, 1995, hæfte 1.
Jørgensen, H. V. Red.: 100 år med Foreningen Bornholm. 2006
Nielsen, Frank: Finneløkken – Martin Andersen Nexø og spillet om Hammershus Slotslyng. Bornholms Tidendes Forlag. 2008
Foreningen Bornholm
Foreningen ”Bornholm” blev stiftet d. 24. november 1906 på et møde i Aakirkeby under overskriften ”Bornholm bør bevares!”. Dens formål var at vække, styrke og udbrede kendskabet til de naturskønne og historisk mindeværdige steder på Bornholm, at søge sådanne steder fredet, bevaret og gjort offentligt tilgængelige samt forhindre, at de kommer i udlændinges eje.
Baggrunden var flere år med stigende tysk indflydelse på Nordbornholm. På Hammerknuden var et enormt tysk ejet stenbrud, et stigende antal tyske turister holdt til langs den nordlige klippekyst i sommerhalvåret, flere tyskere var begyndt at opkøbe grunde – f.eks. Hotel Helligdommen ved Helligdomsklipperne og Klo’s Hotel i Sandvig, en gård i Sandvig blev købt og revet ned, og her opførtes det tyske kurhotel ”Strandschloss”. Tre grunde ved vejen nær Hammershus blev ligeledes solgte til tyskere. På den ene grund blev bygget et meget tyskinspireret hus ”Nirwana” , som skilte sig væsentligt ud fra øens øvrige bebyggelse. Flere af hotellerne havde tysk personale, så gæsterne fra Berlin kunne føle sig hjemme under deres ophold. Tysk var ved at blive hovedsprog i Allinge og Sandvig, så bornholmernes uvilje mod turisterne voksede. Den brød ud, da ”Berliner Lokal-Anzeiger” den 1. september 1906 bragte en tilsyneladende stilfærdig beretning om feriedagene på Bornholm. I artiklen blev nævnt, at tyskerne ville bygge et ”Neu Berlin” på jorderne ved Hammershus. Det blev dråben, som fik bægeret til at flyde over. Samtidig havde den unge forfatter Martin Andersen Nexø planer om at købe Slotslyngen syd for Hammershus, frede en strimmel langs kysten og bebygge resten med hoteller, kurbade, villaer mm. til den voksende turisme.
Alle de mange byggerier truede udsigten til Hammershus, som i mange år havde været under restaurering, ledet af inspektør ved Nationalmuseet Peter Hauberg. Det lykkedes ham at købe Slotslyngen for Nationalmuseet, og han satte sig for at forhindre de andre byggerier og er uden tvivl en af hovedkræfterne bag starten af Foreningen ”Bornholm”, som i øvrigt fik støtte fra mange lokale ledere og store dele af øen. Blandt andet var en del mennesker flygtet fra Sønderjylland efter nederlagene til Tyskland, og de frygtede nu en ny tysk overtagelse af dansk land. Så der var stor opbakning til den stiftende generalforsamling.
Den nystiftede forening startede med Haubergs hjælp en indsamling hovedsageligt blandt tidens spidser i København indenfor finans-, erhvervs- og kulturlivet til at købe de eftertragtede grunde nær Hammershus, Helligdomsklipperne og Jons Kapel, så de ikke kom på tyske hænder. Det lykkedes at indsamle 50.000 kr, som politikerne på Christiansborg havde lovet, at staten ville fordoble. Pengene blev brugt til at opkøbe eller frede området omkring Hammershus– kun ”Nirwana” lykkedes det ikke at opkøbe. Også grunden ved Hotel Helligdommen, som siden har heddet ”Bornholmer Pladsen”.
Peter Hauberg var også en af stifterne af en afdeling af foreningen i København i 1908, som nogle år senere fik navnet ”Nationalforeningen Bornholm” for at fremhæve de nationale værdier i hele arbejdet. Den blev nedlagt i 1963 ved en reorganisering af ”Foreningen Bornholm”.
På få år lykkedes det foreningen at opkøbe og frede en række værdifulde områder, så den er reelt landets ældste fredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening blev først dannet nogle år efter.
Foreningen Bornholm har siden købt flere fredede stubmøller og vandmøller og et af øens gamle silderøgerier, opkøbt naturskønne områder og gjort dem tilgængelige og anlagt flere vandrestier, stået for punktfredninger bl.a. af sten med helleristninger, ydet tilskud til bevaring af andre bygninger og områder og været aktiv på mange andre måder indenfor sit formål. Flere naturområder og bygninger er senere overdraget til det offentlige eller andre foreninger. I 1960-erne rejste foreningen en lokal sag om strandbeskyttelse for Folketinget, som førte til en generel beskyttelse af alle kyster i naturfredningsloven 1969. I 2012 overtog foreningen et stort fredet område ved helleristningsklippen Madsebakke ved Allinge, med en velvillig bevilling fra Sparekassen Bornholms Fond. Foreningen har stadig mange opgaver at arbejde med ud fra dens formål.
Det oprindelige mål med Foreningen Bornholm: At friholde området ved Hammershus for bebyggelse, bliver opfyldt ved Naturstyrelsens byggeri af et besøgscenter ved Hammershus, der skal stå færdigt i 2016.
Svend Kramp
Formand
Kilder:
Jensen, Bente: Hammershus Slotsruin mellem nationalt monument og turistseværdighed – 1896-1907. Fortid og nutid, 1995, hæfte 1.
Jørgensen, H. V. Red.: 100 år med Foreningen Bornholm. 2006
Nielsen, Frank: Finneløkken – Martin Andersen Nexø og spillet om Hammershus Slotslyng. Bornholms Tidendes Forlag. 2008