Hammersholms historie
UNDER REDAKTION
Kort fortalt - fra fredningsindstillingen i 2013
Hammersholm eller Slotsvangegården, blev opført i 1724 af Vævst Jensen. Det var de første bygninger på Slotsvangen, som hørte under Hammershus. Tidligere blev jorderne drevet af en fæstebonde i Sandvig.
Hammershus blev endeligt opgivet i 1744, hvor Hammersholm, sammen med kongens øvrige gårde – vornedgårdene - på Bornholm, blev sat på auktion. Herefter har Hammersholm været i privat eje, indtil Staten i nyere tid købte hele området. Stuehuset er udvidet og istandsat flere gange i 1800‐tallet. Oprindeligt blev stuehuset opført med kun 17 fag, de sidste fire østre bryggers fag er antageligvis kommet i 1833, kvisten mod nord i 1847, og i årtierne efter kom en statelig træveranda til mod haven ud for kvisten.
Stuehuset var den nordre længe i et meget stort lukket firlænget anlæg med flere mindre længer både inde på gårdspladsen og udenfor, og der var desuden tilknyttet en vandmølle.
1910 udskiftes den østre bindingsværkslænge med den nuværende store grundmurede længe.
1917 brændte gårdens øvrige bindingsværkslænger, som herefter erstattedes af grundmurede længer.
Siden 1960erne, hvor Staten overtog bygningerne fortsatte landbrugsdriften, indtil for nogle år siden, hvor Naturstyrelsen helt overtog bygningsanlægget. Flere udlænger blev herefter nedrevet, så kun stuehus og to udlænger nu står tilbage.
Hammersholms stuehus blev bygningsfredet i 2013. De øvrige længer er ikke fredet.
Hammersholm har i en del år været udnyttet som praktisk oplagring, både inde og ude, for Naturstyrelsens aktiviteter i området.
Stuehuset står ubenyttet og tomt.
Hammershus blev endeligt opgivet i 1744, hvor Hammersholm, sammen med kongens øvrige gårde – vornedgårdene - på Bornholm, blev sat på auktion. Herefter har Hammersholm været i privat eje, indtil Staten i nyere tid købte hele området. Stuehuset er udvidet og istandsat flere gange i 1800‐tallet. Oprindeligt blev stuehuset opført med kun 17 fag, de sidste fire østre bryggers fag er antageligvis kommet i 1833, kvisten mod nord i 1847, og i årtierne efter kom en statelig træveranda til mod haven ud for kvisten.
Stuehuset var den nordre længe i et meget stort lukket firlænget anlæg med flere mindre længer både inde på gårdspladsen og udenfor, og der var desuden tilknyttet en vandmølle.
1910 udskiftes den østre bindingsværkslænge med den nuværende store grundmurede længe.
1917 brændte gårdens øvrige bindingsværkslænger, som herefter erstattedes af grundmurede længer.
Siden 1960erne, hvor Staten overtog bygningerne fortsatte landbrugsdriften, indtil for nogle år siden, hvor Naturstyrelsen helt overtog bygningsanlægget. Flere udlænger blev herefter nedrevet, så kun stuehus og to udlænger nu står tilbage.
Hammersholms stuehus blev bygningsfredet i 2013. De øvrige længer er ikke fredet.
Hammersholm har i en del år været udnyttet som praktisk oplagring, både inde og ude, for Naturstyrelsens aktiviteter i området.
Stuehuset står ubenyttet og tomt.